Digital Mobile Radio (DMR) standarden er udviklet af European Telecommunications Standards Institute (ETSI) og blev første gang godkendt i 2005. DMR anvender Time Division Multiple Access (TDMA) teknologi, der deler en 12,5 kHz kanal i to tidsvinduer. Hvert tidsrum varer 30 millisekunder, og dataoverførselshastigheden er 9,6 kbps pr.
DMR understøtter tre driftstilstande: Direct Mode, Repeater Mode og Trunking Mode. Dens driftsfrekvensbånd omfatter VHF (136–174 MHz) og UHF (400–470 MHz). Protokollen anvender en arkitektur med tre-trin, der omfatter ulicenserede (Tier 1), licenseret konventionel (Tier 2) og licenseret trunking (Tier 3) driftstilstande.
DMR anvender 4FSK-modulation. Stemmekodning og afkodning udføres ved hjælp af AMBE-algoritmen, typisk med en datahastighed på 3,6 kbps. Fordelene ved DMR omfatter høj spektral effektivitet, kompatibilitet med analoge systemer og lavere udstyrsomkostninger. Sammenlignet med andre digitale radiostandarder indtager DMR en særskilt niche med hensyn til omkostninger, spektral effektivitet og anvendelige anvendelsestilfælde.
